+45 98 22 52 55

 

Følg os på de sociale medier 

 

 

Følg os på de sociale medier 

 

08-10-2015

Checken på 25.000 kr. til Klim Friskoles it-projekt overrækkes af direktør Henrik Agesen til bestyrelsesformand Helle Pedersen og skoleleder Charlotte Kjeldgaard (th).

 

Klim Sparekasse har doneret 25.000 kr. til anskaffelse af it-udstyr i undervisningen på Klim Friskole

Skoleleder Charlotte Kjeldgaard fortæller:

– Siden Friskolens 140-års jubilæum i 2012 har vi haft et ønske om at gøre noget ved it på Klim Friskole, og i 2014 blev det besluttet at arbejde på et projekt med at bringe iPads ind i undervisningen.

Vi fik en del bidrag som gave til jubilæet, men manglede stadig penge til at kunne sætte tavler op i alle klasserne. Derfor søgte vi Klim Sparekasse om et tilskud til dette. Og da vores it-projekt blev skudt igang 1. april 2015, havde vi fået sat whiteboards, Apple-tv og projektor op i alle klasseværelserne, så eleverne lynhurtigt og enkelt kan vise resten af klassen, hvad de sidder og arbejder med.

Desuden har alle de ansatte været på kursus i brugen af iPad i undervisningen.

Selve it-projektet betyder, at alle elever på Klim Friskole har hver sin iPad. Projektet er skudt igang, fordi eleverne på Klim Friskole skal have mulighed for at følge med i den digitale udvikling. 

Skolen bruger iPaden i undervisningen, hvor det er muligt at optimere undervisningen fagligt ved at udnytte funktioner, apps og lignende til både i den fagfaglige og kreative undervisning.

Der bliver i undervisningen og i dagligdagen sat fokus på sprog og kommunikation i den digitale verden, hvilket vil være en fordel for eleverne fremover, hvor det er vigtigt at kunne færdes i den digitale verden.

Ud over at skolen skal følge med den digitale udvikling, har vi på Klim Friskole stadig fokus på kreativitet og musik ud over de fagfaglige fag.

Vi er meget taknemlige for det flotte bidrag, vi har fået af Klim Sparekasse, som har bevirket, at vi kunne realisere vores drøm.