Julehandlen står for døren, og et stigende antal danskere handler på nettet. Langt den meste nethandel går godt, men det sker, der opstår problemer. Derfor lancerer regeringen nu en vedvarende informationsindsats under overskriften Nethandel #heltsikkert. 12 myndigheder står bag.

Nethandel #heltsikkert samler myndighedernes råd til sikker nethandel ét sted. Danskerne kan her let finde information om, hvad de skal gøre for undgå at havne i fælder på nettet, og véd, hvad de skal gøre, hvis de havner i én. Informationsindsatsen får hjemme på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, som løbende vil opdatereres med råd og vejledning.

Læs mere om Nethandel #heltsikkert her

De deltagende myndigheder og offentlige institutioner er: Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.

Gode råd ved nethandel

Overvej altid:

1) Er tilbuddet for godt til at være sandt?

Vær varsom med at handle i netbutikken, hvis den sælger dyre mærkevarer til alt for lave priser, har dårligt, maskinoversat sprog, eller hvis priserne er skæve, fx 517,97 kroner.

2) Hvor ligger netbutikken?

Tjek, hvem der står bag netbutikken. Netbutikker i EU skal oplyse navn, adresse, mail og evt. telefonnummer. Selv om webadressen slutter med .dk, kan netbutikken høre hjemme i et land uden for EU, og det kan blive sværere for dig at få hjælp, hvis noget går galt.

3) Hvor sendes varen fra?

Tjek, hvor varen bliver sendt fra. Selv om netbutikken ligger i EU, kan varen godt blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og importmoms oven i prisen, som ikke var angivet i den oprindelige pris. Læs derfor leveringsbetingelserne.

4) Kan du betale med kort?

Det er sikrest at betale med kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Så vil banken i mange tilfælde kunne tilbageføre dine penge, hvis varen f.eks. ikke dukker op, eller der bliver trukket for mange penge. Hvis du køber med totrins-godkendelse, f.eks. på SMS, er det en ekstra sikkerhed.

5) Hvad står der med småt?

Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan dække over fup og snyd. Læs altid det med småt, før du deltager i en konkurrence eller takker ja til et godt tilbud.

Læs Erhvervsministeriets pressemeddelelse her