+45 98 22 52 55

 

Følg os på de sociale medier 

 

 

Følg os på de sociale medier 

 

17-08-2018

Ny mobilbank-app for Apple-brugere fra mandag 20. august 2018

Fra mandag 20. august 2018 får Klim Sparekasse en ny mobilbank-app for Apple-brugere i lighed med øvrige pengeinstitutter, der benytter datacentralen SDC.

Denne gang er der ikke blot tale om en automatisk opdatering, men en helt ny version, som erstatter den hidtidige.

Når du første gang åbner den nuværende mobilbank-app på din smartphone eller tablet, bliver du bedt om at downloade den nye version. I beskeden vil der være direkte link til vores nye mobilbank-app version i App Store.

Herefter er du klar til at benytte de mange velkendte faciliteter, som vores mobilbank-app byder på.

OBS! Det er vigtigt, at du efterfølgende sletter den gamle mobilbank-app på din telefon. Så undgår du at tage fejl af den gamle og den nye version. Ikonet for den nye mobilbank-app er nemlig identisk med ikonet for den gamle, så du kan nemt tage fejl, hvis du ikke sletter den gamle app.

Forsøger du at åbne den gamle app, efter du har downloadet den nye, bliver du ledt direkte til den nye app i App Store, hvor du kan åbne den nye app.

NB. Ændringen berører ikke Android-brugere, hvor ændringen automatisk er trådt i kraft i form af en ordinær opdatering.