+45 98 22 52 55

 

Følg os på de sociale medier 

 

 

Følg os på de sociale medier 

 

03-09-2020

Formandsskifte i Klim Sparekasse

På sparekassens bestyrelsesmøde 19. august 2020 konstituerede bestyrelsen sig med Sonia Luther Nielsen som ny formand. Sonia afløser Else Myrup Kristensen, som ønskede at fratræde som formand

Else blev valgt ind i sparekassens bestyrelse i 2005 og har været formand for Klim Sparekasse siden marts 2012. Else bor i Thorup Strand og arbejder som brugsuddeler i Tranum.

Sonia Luther Nielsen blev valgt til sparekassens bestyrelse i 2013 og har således stor erfaring fra bestyrelsesarbejdet i sparekassen. Sonia bor i Gøttrup og arbejder som supportkonsulent ved UV-Data / KMD i Aalborg.

Sonia takkede på bestyrelsens vegne Else for den store indsats som formand gennem 8,5 år og udtrykte stor tilfredshed med, at Else fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem. Sonia ser frem til det spændende arbejde som formand.

Klim Sparekasse er fra 1877 og er det eneste selvstændige tilbageværende pengeinstitut med hovedsæde i Jammerbugt Kommune. Sparekasses primære kundeområde strækker sig mellem Thisted og Aalborg og Aars mod syd. Sparekassen har ca. 4.000 kunder og en balance på 473 mio.kr. Egenkapitalen udgør ca. 89 mio.kr. og solvensprocenten udgør 28,8 % hvilket understreger, at sparekassen har en særdeles solid økonomi.