11-06-2024
Gode råd til at undgå svindel
Vi får løbende henvendelser fra kunder, som er blevet udsat for svindelforsøg i forbindelse med telefonopkald, fup-mails, sms'er og lignende.
Derfor en påmindelse herfra til at være ekstra opmærksom på eksempelvis usædvanlige opkald eller opfordringer til at klikke på mistænkelige links i sms'er og e-mails.
Et par gode tips
Mit Digitale Selvforsvar – en app fra Forbrugerrådet Tænk
App'en holder dig opdateret på aktuel svindel, og klæder dig på til at spotte fup-mails, falske konkurrencer, abonnementsfælder, phishing og trusler fra virus og andet malware
Hjemmesiden Sikkerdigital.dk
På www.sikkerdigital.dk/borger kan du finde gode råd, vejledninger og værktøjer, som hjælper dig til en sikker digital hverdag