+45 98 22 52 55

 

Følg os på de sociale medier 

 

 

Følg os på de sociale medier 

 

27-03-2017

Nyvalg til bestyrelsen for Klim Sparekasse

To mangeårige medlemmer af bestyrelsen for Klim Sparekasse har valgt at give plads til nye kræfter.

 

Det gælder Jørgen Olesen, Frøstrup, der udtræder af bestyrelsen efter 20 års virke, og Kaj Ostenfeld Seerup, Fjerritslev, der udtræder efter 16 år i bestyrelsen.

Ved det ordinære repræsentantskabsmøde på Hotel og Restaurant Klim Bjerg 22. marts takkede bestyrelsesformand Else Myrup Kristensen de to afgående medlemmer for deres store og loyale indsats for sparekassen gennem de mange år.

 

Som nye medlemmer af sparekassens bestyrelse blev valgt Niels Nørgaard Thomsen, Tranum, og Per Bliksted, Arup, mens der var genvalg til Else Myrup Kristensen, Thorup Strand, Karl Otto Damsgaard, Klim, Jørgen Hasager, Fjerritslev, Svend Sunesen, Øsløs, Per Boelt Christensen, Thorup Strand, og Sonia Luther Nielsen, Gøttrup.

Efter en vedtægtsændring i 2016 er halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne fremtidig på valg hvert andet år i modsætning til tidligere, hvor alle var på valg hvert fjerde år.

Klim Sparekasses repræsentantskab, der vælger bestyrelsen, består af 41 medlemmer, hvoraf 15 medlemmer er nyvalgt for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020.