+45 98 22 52 55

Følg os på de sociale medier 

Følg os på de sociale medier 

09-05-2016

I dagene efter Klim Sparekasses garantfest i Thorup-Klim Hallen – nærmere bestemt i Kristi himmelfartsferien 4.-8. maj 2016 – afviklede sparekassen årets garantrejse, som denne gang gik til Stettin i Polen.

Stettin er Polens 7. største by og ligger ved udmundingen af Oderfloden – ca. 65 km fra Østersøen. Byen er i dag en af Europas største havne- og værftsbyer og byder desuden på mange imponerende bygningsværker, som gennem de senere år er blevet smukt restaureret efter omfattende ødelæggelser under 2. verdenskrig.

De 44 deltagere i turen gav alle udtryk for stor tilfredshed med udbyttet i form af mange spændende 
oplevelser og indtryk – og ikke mindst hyggeligt samvær. 

En særlig interessant oplevelse var turens virksomhedsbesøg hos Svend Erik Siig, som i 26 år har drevet vognmandsvirksomhed og metalvirksomhed i området. Svend Erik orienterede bredt om virksomheden samt mange andre relevante forhold som virksomhedsejer og borger i Polen.   

– Fjerritslev Rejser med Hans Jørgen Holst ved rattet og Erik som rejseleder medvirkede på bedste vis til, at alt gik planmæssigt og med godt humør. Tilmed havde vi sommervejr alle dage, fortæller direktør Henrik Agesen.